Føler du nogle gange en pludselig anspændthed, uro og hjertebanken uden at vide hvorfor?
Du er slet ikke alene om at opleve angst, uden at der nødvendigvis er fare på færde. Angst rammer nemlig helt op til hvert femte menneske – også børn og unge.
Du kan læse med her for at vide mere om angstsymptomer og angstbehandling til børn og unge.
Er din angst irrationel?
Dit angstberedskab får dig til at reagere, så du kan komme hurtigt væk fra en farlig situation.
Hvis du lider af angst, kan din krop ikke mærke, om det rent faktisk er en farlig situationen, eller du bliver snydt af din hjerne og dine tanker. Din hjerne kan fejlfortolke og dermed reagere i situationer, der ikke normalvis udløser angst. Den irrationelle angst opstår, når reaktionen er overdrevet i forhold til situationens reelle grad af fare.
Mennesker kan opleve den irrationelle angst på mange forskellige måder – både psykiske og fysiske. Typiske symptomer er en følelse af ekstremt fysisk ubehag, hjertebanken, kvalme, rysten og søvnløshed. Nogle angstramte oplever panikanfald og svedeture, der er så slemme, at de ikke kan have en normal dagligdag og for eksempel er nødt til at blive hjemme fra skole i en periode.
Tvangstanker kan ligeledes være et symptom på angst og opstår netop på grund af angsten for, at noget frygteligt vil ske. Som følge af tvangstankerne vil tvangsramte udføre tvangshandlinger for netop at forhindre, at det frygtelige sker.
Mennesker med angst forstår ofte godt, at angsten er unødvendig og irrationel, men kan alligevel ikke kontrollere tankerne og dermed bekæmpe angsten. Symptomerne styres af det autonome nervesystem og kan derfor ikke bestemmes af din egen vilje.
Symptomer på angst er meget individuelle. Det er derfor vigtigt at snakke om dine tanker og oplevelser med en læge eller psykolog med erfaring på området, hvis du kan genkende følelsen af at have angst.
Du skal ikke stå alene – sådan får du hjælp
Mennesker med angst føler sig ofte mindreværdige og stiller større krav til sig selv, end de kan opfylde. Derfor er det også typisk, at angstramte undgår situationer, hvor de føler sig utilstrækkelige. Børn og unge med angst føler sig for eksempel ofte ikke trygge ved at tage i skole, hvor der stilles krav, der kan virke tårnhøje for en angstramt.
Kognitiv adfærdsterapi er en angstbehandling, der netop fokuserer på, hvordan du tænker om dig selv og dine problemer. Når du først får bevidsthed om dine negative tankemønstre, har du mulighed for at ændre måden at tænke på. Hvis du lærer at kontrollere tankerne om dig selv, vil du med tiden også kunne lære at kontrollere din angst.
Andre metoder til angstbehandling kan være åndedrætsøvelser, fridykning eller hypnose.
Uanset hvilken angstbehandling, der er den rette for dig, er det vigtigt at finde en behandling, hvor du føler dig tryg. Det er en god idé at snakke med en behandler, der forstår dig og din angst, så du får den rette angstbehandling for dig. En af dem, der til daglig arbejder med angstbehandling Aarhus er psykolog Emil Rask.