Skrevet i samarbejde med Smukbegravelse – bedemand i Kolding.
Som mennesker er vi biologisk skabt til at bevare vores energi. Det gør vi blandt andet ved at forholde os til det kendte, så vi ikke skal bruge energi på at omstille os. Af samme årsag kan individer nægte at acceptere, at nogen, der står dem nært, er gået bort. Når vi mister, stiller det nemlig store krav til kroppens fysiske og psykiske eksistens.
Har vi af flere omgange været forberedt på at sige farvel til en syg eller ældre person, kan døden komme helt naturligt, og efterlade os med følelsen af, at en person endelig fik fred. VI er naturligvis stadig kede af tabet, men vi er forberedte.
Når vi i stedet mister pludseligt, bliver reaktionerne straks sværere at forstå. Hvad skete der? Hvorfor skulle det gå ud over denne person? Hvordan kommer jeg videre? Spørgsmålene er mange, og reaktionerne ligeså. Nogle oplever, hvordan de bliver handlingslammede, mens andre befinder sig i situationer, hvor de reagerer på en måde, de ikke kan genkende sig i. Det kan være ved aggressiv fremtoning eller ved pludselig gråd. Reaktionen er ikke til at forudsige.
For at få fred er det dog vigtigt, at vi siger ordentligt farvel, så vi kan komme videre efter at relationen er slut.
Det vigtige farvel
Når et dødsfald kommer ud af det blå, har vi ikke fået sagt farvel. Det er dog vigtigt, at du afslutter dit forhold til personen ordentligt, også selvom denne nu ikke er her mere. Som voksen kan det være svært at sætte ord på, hvilket åbner for muligheden for at skrive et brev. Uanset metoden er det vigtigt at komme ud med de ting, man har behov for at få sagt. Det kan være helt afgørende for det videre forløb i sorgen, at man tager afsked med de rette ord.
Selvom vi får sagt ordentligt farvel, eller skrevet et ordentligt farvel, er det vigtigt at forstå, at når vi arbejder med sorg og fortvivlelse, er det en proces, der ikke kan sættes tid på. Den er forskellig fra person til person. Derfor må man også acceptere, at det kan være svært at være i kontrol med ens følelser – også lang tid efter et dødsfald. Her kan det løbende være en god idé at skrive ned, hvordan man føler – simpelthen for at bearbejde de mange indtryk og udtryk og se dem på skrift. På den måde virkeliggør man dem, og kan derved forholde sig til dem. I denne proces er det vigtigt, at man ikke føler sig fjollet, men skriver alle indfald ned. Det hjælper én med at sætte ord på og komme videre.